Menu

Nicolas Jørgensen til B1909

image
Henrik Brandt Rasmussen, kommunikationschef
23. januar 2017 kl. 20:37
Midtbaneprofilen vender hjem til Gillested Park

Nicolas Jørgensen er tilbage i B1909, efter et halvt års fravær, hvor midtbanespilleren har optrådt på Dalums 2. divisionshold.

I de seneste par måneder har han trænet med Marienlyst, men udfordringer med skiftende arbejdstider, har gjort det vanskelligt at kombinere med divisionsfodbold. Derfor har Nicolas truffet valget om at vende hjem til de røde, hvor han forenes med sin storebror; førsteholdstræner Lars Jørgensen.

Nicolas glæder sig over at være hjemme på nierne igen:
-'Mange af mine kammerater spiller på holdet, og jeg kender klubben, teamet og naturligvis min storebror. Jeg glæder mig særligt til at spille en masse god og fremadrettet fodbold, ligesom det bliver dejligt atter at spille på Gillested Park foran de røde supportere'.

B1909 byder Nicolas velkommen hjem, og vi ser frem til en masse gode oplevelser i det røde fællesskab.

Luk