Menu

Nicolas Jørgensen tilbage i B1909

image Nicolas Jørgensen (til højre) i rød jubel for et par sæsoner siden (arkivfoto)
Henrik Brandt Rasmussen, kommunikationschef
04. november 2019 kl. 07:27

Midtbaneprofilen Nicolas Jørgensen skifter Marienlyst ud med B1909, og er dermed klar til at forstærke John Andersens mandskab, når de røde tager hul på den afgørende slutspurt i Albaniserien til foråret. Jørgensen har som bekendt tidligere spillet en håndfuld sæsoner i nierne, men drog til Windelsvej sidste vinter, hvor storebror Kim blev ansat som cheftræner. Nicolas Jørgensen har derfor i perioden hentet erfaring fra såvel 2. division som Danmarksserien for Marienlyst.

Cheftræner, John Andersen, er glad for Nicolas Jørgensens tilbagekomst til B1909:
-“ Jeg synes helt ærligt at det er en klasse-tilgang til vores trup. Nicolas har stor rutine og er en naturlig leder. Og så er han en intelligent spiller, som læser spillet godt på banen, og som kan løse enhver opgave. Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med Jørgensen i de kommende år”, lyder det fra cheftræneren.
Nicolas Jørgensen siger om sit skifte:
-“Jeg var slet ikke i tvivl om at jeg gerne ville spille i B1909 igen, da min storebror stoppede i Marienlyst. Faktisk snakkede jeg med Mikael (Skovgaards, red.) allerede dagen efter. Jeg synes det gav sig selv, efter jeg har haft 5-6 gode år i B1909. Jeg kan jo rigtig godt li’ klubben og personerne omkring den, hvilket jo nok også er derfor, at jeg bliver ved med at vende tilbage. Og så spiller et par af de gamle spillere jo stadig i klubben, hvilket også taler for”.
-“Sportsligt glæder jeg mig bare til at komme rigtigt igang, og så er mine forventninger vel bare, at forsøge at hente de blå ude fra Campusvej”, lyder det med et smil fra Nicolas Jørgensen.
Luk