Menu

Næsby-keeper bliver rød

image
Henrik Brandt Rasmussen, kommunikationschef
29. december 2017 kl. 21:12
B1909 henter ung divisionsmålmand

Thorhøjs tropper forstærkes yderligere, med tilgangen af den 21-årige målmand, Marcus Sørensen, der skifter fra 2. divisionsklubben Næsby. Målmandstalentet er noteret for godt 20 kampe for de blås førstehold.

Marcus Sørensen afløser Niclas Bech, der har vogtet målet for B1909 i efteråret. Bech er vendt retur til Sjælland, og har derfor ikke længere mulighed for fynsk fodbold.

-‘Jeg glæder mig meget til at blive en del af B1909’s målsætning om divisionsfodbold, og de ambitioner passer fint sammen med mine. B1909 er en klub fyldt med historie og tradition, og efter samtalerne er jeg derudover blevet overbevist om, at det også er fremtidens klub, både for mig og for andre, som ønsker at se B1909 så langt fremme som muligt’, udtaler Marcus Sørensen.

-‘Når sæsonen 2018 igen skydes i gang, ser jeg frem til, at indfri forventningerne til samarbejdet - og i særdeleshed glæder jeg mig til at møde de trofaste fans i klubben’, slutter B1909’s nye keeper.

Luk