Menu

Optakt: Nyt år, nyt blod, klar til kamp!

image
Henrik Brandt Rasmussen, kommunikationschef
22. marts 2019 kl. 09:47
B1909 - Kolding BK, lørdag 23/3 '19, kl. 15.00

Velkommen til forårets første kamp i Danmarksserien. Velkommen til årets første hjemmekamp. Og velkommen til et spritnyt B1909-mandskab!

Vinterpausen har budt på storvask i spillertruppen, hvor hele 11 mand har forladt klubben, mens 13 nye er kommet ind i stedet. Sportschef Skovgaards afsluttede efteråret med at fremtidssikre aftaler med det meste af truppen, men pausen har i den grad lært os, at ord og underskrifter er komplet ligegyldige i denne verden, når kunstgræsset synes grønnere andre steder.

Heldigvis har åreladningen givet anledning til en ny vej, hvor unge sulte spillere har budt sig til, og hvor de sammen med de tilbageværende drenge har vist mandsmod og mandshjerte. Det nye hold er kendetegnet ved hårdt arbejde, ydmyghed og et stærkt kollektiv - elementer, der bliver ekstremt afgørende i dette forår.

Målet er naturligvis at sikre overlevelse i rækken, efter DBU-dommens ni fratrukne point. Det har placeret os i en meget svær position i bunden af Danmarksserien, men alle omkring holdet er indstillet på, at hver eneste kamp i foråret er en kamp for rød overlevelse. Spillerne vil dø for klubben, og vi på tilskuerpladserne må ofre vores stemmer for at støtte dem vokalt undervejs. Det er nu, vi skal vise sammenholdet!

Testkampene har vist opløftende resultater, med sejren over Dalums divisionshold som højdepunktet. Når tingene fungerer for os, er vi svære at spille imod, og det skal vi tage med os ind i turneringen. Vi skal omsætte ihærdigheden til point på tavlen, og vi kan passende starte i første kamp mod Kolding.

Vel mødt!

Tjeklisten over spillertruppen

Tilgange:
Rune Rasmussen, Marienlyst
Balder Adelgaard, Dalum
Pirasath Raguleswaran, Dalum
Marco Bertelsen, Dalum
Jakob Tonnesen, Esbjerg
Sebastian Villemoes, Dalum
Anders Bøwadt, Kolding BK
Albin Mustafa, FC Hjallese
Andreas Lyngø, Bogense
Drilon Cocaj, Langeskov
Hussein Al Rabeiy, Otterup
Ehsan Hashimy, B1913
Mads Rodriguez, Fredericia

Afgange:
Mathias Munk, Marienlyst
Jonas Skærlund, Marienlyst
Markus Bay, Marienlyst
Nicolas Jørgensen, Marienlyst
Ronny Larsen, Marienlyst
Morten Dyg, ukendt
Jonas Lund, Otterup
Søren Lærche, Otterup
Mathias Nibe, Munkebo
Bjørn Arvad, Middelfart
Victor Clement, Middelfart

Tilbageværende:
Niclas Henriksen
Emil Thomsen
Junior Gensø
Burana Saenkham
Bakary Bojang
Daniel Winther
Nicolai Frederiksen
Ilir Jakupi
Ali Al Rabeiy
Marc Eliasen

 

 

Luk