Menu

Fodboldskolen afholdte stævne for 45 drenge og piger

image
19. november 2019 kl. 13:51

Fodboldskolen og B1909 havde lørdag d. 16/11 arrangeret et indestævne i B1909s hal for de yngste drenge og piger. Det er det første af flere Fodboldskolestævner, som der er lagt datoer for hen over vinteren.

De fleste fra klubbens U7 og U8-hold var taget til Bogense for at spille indestævne under DBU Fyn, så det var primært drenge fra 2. og 3. klasse. 25 friske drenge var mødt op til start kl. 9.45. De spillede indtil kl. 11.30, hvor det var pigernes tur.

Her kom der omkring 20 piger fra 1.-6. klasse. B1909 ønsker at få flere medlemmer hos pigerne, og til Fodboldskolestævnerne er der god mulighed for at snakke med pigernes forældre omkring fodbold i B1909. Pigerne trænes i øvrigt af Sabrin, Elan og Fatou hver mandag og onsdag.

Tak til alle for hjælpen til stævnet, og til John fra Værestedet som holdt ekstra åbent i dagens anledning. Her var der sørget for kaffe til forældrene og frisk frugt til børnene.

Herunder er der nogle fine billeder fra dagen. Vi ser allerede frem til næste stævne lørdag d. 14. december.

 

Luk