Menu

GAVE FRA OLD BOYS

image Sponsor for Old Boys
formanden/redaktøren
08. juni 2017 kl. 13:13
Fortjent oprykning belønnes

Burgere som bonus i B1909:

 

Fanklubben skal nok sørge for gang i sagerne og sang i gaderne i Gillested Park i Vollsmose, når B1909 spiller mod Næsby fredag aften. 

Old-boys-afdelingen har lovet spillerne og kæresterne en tur på Burger Anarchy som præmise for oprykningen fra Fynsserien.Fodbold: Det var ikke bare fodboldlandsholdet, der i 1992 brugte burgere som motivation i hverdagen - på vejen til EM-triumfen.

Den traditionsrige klub B1909 har brugt i sæsonens løb på det mere beskedne plan i Fynsserien.

Niernes pænt store old-boys-afdeling ønskede at give spillerne ekstra motivation i en klub, der ikke længere spiller divisionsfodbold, og hvor pengene er derefter.

Derfor lovede old-boys-afdelingen hver en spiller en aften på restauranten Burger Anarchy i det centrale Odense, og hvor spillerne kan invitere kæresten med.

Den præmie vil old-boys formanden Klaus Kokholm overrække spillerne efter fynsserie-kampen på fredag klokken 18.45 mod Næsbys andethold, der kæmper hårdt for at overleve.

B1909 sikrede sig oprykningen i pinsen, da de røde vandt i Otterup, og pinsesøndag fik forfølgeren Krogsbølle/Roerslev - KRFK - "kun" uafgjort i Marstal, og dermed kan KRFK ikke indhente B1909.

B1909-formand Jan Bramsen indrømmede søndag, at det var en underlig fornemmelse at rykke op på en søndag, hvor klubben holdt en hurtig og improviseret fest.

Men nierne har besluttet at fortsætte med den planlagte markering på fredag.

Dels vil old-boys-formanden overrække gavekortet til Burger Anarchy, dels vil B1909 Support have en "overraskelse i ærmet".

Samtidig vil den kendte grillmester - kaldet "Storken" - tænde pølsegrillen, og et køb af grillpølsen udløser en gratis vand eller øl fra Albani.

Efter kampen overrække DBU Fyn fynsserie-pokalen til B1909-holdet. 

Samtidig går det lokalt verdensberømte band "Børge Bagtanke Band" på scenen i klubhuset og spiller op til løjer.

Nok er der et stykke vej til den fest, som blev iværksat i Odense, da B1909 sidst vandt DM-guldet i 1964 og i bymidten blev modtaget af titusinder af odenseanere ved hjemkomsten fra 1-0-sejren over KB i Københavns Idrætspark. Men mindre kan jo gøre det, og intentionerne er de samme.

 

   Formand Klaus Kokholm

Luk