4. del 1980 - 1999
Efter den nærmest mirakuløse redning fra nedrykning til 3. division 1979 - B1909 havde aldrig været dårligere placeret end i næstbedste række siden den landsomfattende Danmarksturnerings indførelse efter 2. verdenskrig - tog B1909 igen fat på at ruste klubben til den bedste række.
De røde hentede jernmanden Jack Johnson tilbage til den klub, som hans brændende lidenskab i sin tid var med til at gøre til en ubrydelig helhed. Målsætningen var klar: oprykning til 1. division.
Det kiksede i 1980, hvor bl.a. Viggo Jensen afsluttede sin aktive karriere, men i 1981 lykkedes det så - bl.a. sammen med Brøndby IF, der året efter gjorde sin entre i 1. division. Men på trods af et godt forår i 82 ventede elevatoren forude og endnu en gang gik det nedad. Nedrykningen gav en del uro, og på trods af en nylig kontraktforlængelse, kostede bataljerne en fyreseddel til føromtalte Jack Johnson.
Afløseren i 1983 hed Peter Dahl, og han fik hurtigt samlet stumperne og returbilletten blev omgående løst. Det glade EM-år 1984 blev knap så sjov en oplevelse for B1909. Igen en hurtig returbillet til 2. division.
Otte år i skyggen
Den borgerlige regering med Poul Schlüter i spidsen varslede dårlige tider for arbejderklubben. Sæsonen 1985 i 2. division sluttede med en beskeden placering, og på trods af ungdomsholdenes hærgen i de år med adskillige DM til såvel junior som ynglinge, smittede det aldrig rigtig af på seniorsiden. 1986 sluttede så med den helt store katastrofe, hvor nedrykningen på sidste spilledag kaldte tårer frem i de røde øjne.
Allan Michaelsen var kommet til som træner i 1985 og klubbens satsning på de talentfulde ynglingemestre årgang 1984 bar ingen vegne igennem. En sidste desperat satsning med træneren på banen i efteråret mislykkedes. Redningsaktionen endte i det dybe fald ned i 3. division, og huskes vel bedst for den marchordre, der ramte træneren i den sidste kamp mod B93. Sæsonen var i øvrigt de første skridt på seniorplan i en lang karriere for Jann Jensen. Han havde styret juniorholdet til DM-titlen i 1985, og matte året efter forlade det ynglingehold, der hjemtog DM-titlen med en samlet sejr over Brøndby og en ung Brian Laudrup. Jann gjorde en flot indsats, men hans seniorkarriere i nierne blev kort. I foråret 1987 startede han sin profkarriere i FC Køln.
Så kom Behrens
B 1909 s1æbte sig gennem foråret 1987, stadig i chok over nedrykningen, og var aldrig i nærheden af rækkens top. Den nye træner, Flemming Serritslev - portrætteret i De Røde sommeren 1997 - havde ganske vist fået samlet en del folk udefra til at supplere klubbens egne lidt demoraliserede folk, men resultaterne kom først året efter.
Da havde B 1909 sundet sig oven på nedturen. Der kom tilgang fra markante folk som OB-legenden Richard Mø1ler Nielsen, der blev sportschef, og ikke mindst pengemanden Kurt Behrens, der nu hersede med helikoptere i Køln-området, men ikke havde glemt sine rødder i nierne.
I 1988 var der lagt op til løjer. Klubben flyttede sine hjemmekampe tilbage til Odense Stadion, kombineret med en nærmest genial indkøbspolitik, der bragte en københavner, der var endt i en blindgyde i Hjørring, til klubben sammen med en engelsk hvirvelvind, der holdt til i Vejle. Jan Krause og Julian Barnett bidrog stærkt til festlighederne i 3. division, hvor sæsonen bragte en sikker førsteplads i hus.
Årets fund, Jan Knudsen, og midtbaneturboen Jan Bramsen var også markante navne, der på bedste vis fik vendt den synkende skude og igen bragte B1909 i overskrifterne. Siden kom der andre markante navne med i redningsbåden. Richard Møllers tæft for at finde talenter og Serritslevs styring af løjerne på banen fik pustet nyt liv i den stolte klub og tilhængerne vejrede igen morgenluft.
En, to, tre og så op
Sæsonen 1989, hvor den nuværende træner Kim Ziegler som anfører for OB kunne løfte mesterskabstrofæet, bragte en tredjeplads til B 1909 efter tæt opløb med Viborg og KB. Derefter vedtog DBU oprettelsen af den såkaldte Superliga, et navn, der dengang lød noget oppustet, men som jo senere har udviklet sig i den rigtige retning. Afstanden mellem de store klubber og så dem i anden række har siden udviklet sig markant.
Set med nierøjne var de vedtagne op og nedrykningsregler i forbindelse med udvælgelsen af de ti klubber, der skulle spille i Superligaen det første forår 1991, dybt uretfærdige. B 1909 og B1913 endte stort set lige i 1990 på de to første pladser i 2. division, og kom derefter ud i to knald eller fald kampe mod AaB og Vejle fra 1. division. B 1909 fik målmand Henrik Jørgensen voldsomt skadet straks i den første kamp mod AaB. Michael Hemmingsen måtte på kassen, men naturligt nok var det bal hurtigt forbi - 0-4. Den anden kamp i Odense endte i hat og briller, 6-5 til AaB. B1913 var ude i straffespark i Preben Elkjærs afskedskamp, men måtte også blive nede.
Turneringen var nu blevet lavet til efterår/forår, og i foråret 1991 stod B1909 efter en andenplads i 1. division efter Næstved igen overfor kvalifikationskampe til Superligaen. Silkeborg sluttede som nr. 9 i Superligaen og tog i den første kamp mod B 1909 hjemme. En fantastisk dyst sluttede 4-3 til B1909, hvor bl.a. den nuværende assistenttræner Torben Stehmann havde sidste fod på et af målene. Nu var de røde tilhængere tændt og knap 6000 håbefulde tiljublede nierne hjemme i Odense, hvor stillingen 0-1 ved pausen ville række til oprykning grundet de mange udebanemål. Men 11 minutter før tid, efter Julian Barnett kort før havde ramt stolpen, fik vi hammeren lige midt mellem øjnene. 0-2 og sikke en dårlig sommer.
Vi slæbte os gennem efteråret 1991, hvor Flemming Serritslev, lidt skuffet over udfaldet, havde overladt roret til assistenten og fysioterapeuten Flemming Nielsen. Den tidligere OB-back havde været tæt på med B1913, der også havde afgivet flere spillere til B1909, men i foråret 1992, hvor der skete så mange bemærkelsesværdige ting - EU-nej'et og ikke mindst EMtitlen i juni - lykkedes det så. B1909 vandt Kvalifikationsligaen foran nedrykkede OB - og vandt sammenlagt lokalopgørene med 2-1 Med otte dages mellemrum fyldtes Stadion og 0-1 nederlaget i den første kamp var meget uheldigt. Nu var begge de store Odenseklubber klar til den fineste række - B1909 efter et fravær på otte år.
En stor nedtur
Opholdet i Superligaen varede kun en ha1v sæson. Alvorlige knæ- og korsbåndsskader smadrede stort set holdet, inden turneringen var kommet i gang. Otte- ni stamspillere sad uden for, og unge, helt urutinerede kræfter måtte prøve at løse den uløselige opgave. En spiller som unge Mikkel Beck blev smidt ind i fighten - han blev året efter sammen med den altid skadede Jacob Svinggaard solgt videre til Køln udenom B1909.
Nierne var nærmest at regne som slagtekvæg det efterår. Seks points for lige så mange uafgjorte udgjorde det pauvre resultat, da regnskabet blev gjort op. Der var dog kun en virkelig svipser - 0-6 mod Silkeborg - mens der blev hentet overraskende points i Brøndby og i Århus mod AGF.
Så var det igen hverdag i Kvalligaen og 1993 gav ikke comeback. Spillerflugten tog til, og den siddende bestyrelse kæmpede for at holde næsen oven vande. Sportsligt endte det med en sidsteplads i rækken, og den nye formand Palle Hansen måtte gå den tunge gang med klubben i skifteretten. B 1909 gik konkurs, og da klubben ikke havde købt en bank og skyldte 400 mio. væk, men vist nok kun et par stykker, var reglerne ubøjelige. Farvel og tak - ud af Danmarksturneringen og ned i Danmarksserien - samme år som Schlüter takkede af og overlod roret til Poul Nyrup.
Vi kan ikke knækkes
Opholdet i DS kreds 3 blev dog kun etårigt. De fleste spillere blev i klubben og viste noget af den klubånd, der var med til at bære igennem i de svære år. Den stærke trup og den genopstandne topskytte Kenneth Jensen, der stort set havde været skadet siden han kom til klubben ved SL-starten bombede de stakkels DS-hold langt bagud og oprykningen var en logisk konsekvens mens træneren valgte at tage til OB efter ”miraklet i Madrid”. Trods et mislykket træner-intermezzo i startfasen i 2. Division vest i foråret 1995 under trænerafløserne Allan Michaelsen, der var trådt ned fra managerkontoret og nu fik oprejsning fra 1986 og Lars Pedersen som var tidligere topspiller i klubben. Men det var nok gået for hurtigt for det endte med omgående nedrykning fra 1. Division i sæsonen 1995- 96. I den sommer oplevede B 1909`s ungdomsafdeling en rædselsfuld situation hvor ynglingeholdet måtte trækkes fra 2. Division og drengene fra Mesterrækken. Det gav stof til eftertanke og der måtte nytænkning til. For at stoppe spillerflugt og lignende blev der et par år senere indgået et samarbejde med Humlehaveskolen om en fodboldlinie hvor integrationen var i højsædet
1909. Forstået på den måde at DBU med den vanlige situationsfornemmelse havde besluttet at køre to halvårlige turneringer i 2. Division. B 1909 blev nummer to i øst og det gav grobund for optimisme, under Tommy Møller, der så forsvandt igen, denne gang til Skotland. Ind kom OB´s tidligere anfører Kim Ziegler til B 1909`s trænersæde og da resultaterne var dårlige i starten fik han ikke den varmeste velkomst. I sæsonen 1997-98 kørte det hele som smurt og topscoreren Peter Rasmussen var tilbage ”skarpere” end nogensinde med sensationelle 28 mål i 28 kampe.
Året efter nåede B 1909 lige at trække slæberne til sig efter en rimelig fin start. Kampene var igen flyttet til det nyrenoverede Odense Stadion, hvor 14.742 mennesker (næsten fuldt hus) så OB vinde 1-0 på et målmandsdrop af Kasper Broholm mens der var 13.311 til den modsatte kamp som OB vandt 3-0. Det skulle vise sig at blive de sidste danmarksturneringskampe mellem de to klubbers førstehold.
I jubilæumssæsonen 1999-2000 gik det helt galt. Kort inde i sæsonen fik Ziegler besked på at tage sit gode tøj efter et uacceptabelt 0-9 nederlag ude mod AC Horsens. Assistenten Torben Stehmann tog over efterårssæsonen ud, vandt aldrig en fodboldkamp og kunne notere et 1-8 nederlag ude mod Aarhus Fremad som største ridse i den røde lak. Ind på trænerbænken kom nu Bjarne Hansen der tidligere havde spillet på 1. holdet men han kunne ikke nå at redde holdet fra droppet ned i 2. Division. Samtidigt var der blevet dannet et nyt aktieselskab der skulle være grobund for ny sportslig succes.
Ingen garantier
B 1909 producerede talenter i bundter i 70'erne og 80'erne, men de gode ungdomsårgange fik aldrig for alvor afsmitning på divisionsholdet. Her sidst i 90'erne må vi konstatere, at et stort genopbygningsarbejde ligger forude på ungdomssiden. B 1909 er i øjeblikket meget langt fra deltagelse i de bedste ungdomsrækker, som for bare 12-15 år siden var en selvfølge. Nu mærker man, at der igen arbejdes seriøst på at skabe en stærk fødekæde til førsteholdet, og det arbejde bør anerkendes. Ungdomsarbejdet blev desværre nok forsømt i den ensidige satsning på Superligaen for en halv snes år siden og det koster endnu i dag.
Hvis vi kigger på holdopstillinger fra den omtalte periode og krydser af med et Y ved de spillere, der voksede op i klubben, ser det således ud:
1983 - oprykning til 1. division:
Claus Toppel, Per Nielsen, Søren Steensen (Y), Lennart Simonsen (Y), Erik Jespersen, Kenneth Simonsen, Claus Jensen (Y), John Fraser, Torben Konradsen (Y), John Andersen, Jesper Petersen (Y) samt Karl Johan Spottag, Lars Albrechtsen, Jimmy Nielsen (Y), Karsten Jeppesen, John Hansen (Y) og Per H. Nielsen.
1988 - oprykning til 2. division:
Fridrik Fridriksson, Hans P. Utoft, Michael Hemmingsen, Torben Werenberg (Y), Lars Pedersen (Y), Tommy Møller Nielsen, Jan Rasmussen (Y), Jan Bramsen (Y), Jan Knudsen (Y), Jan Krause, Julian Barnett samt Henrik Larsen (Y), Jan Hovgaard (Y), Bo Sundahl (Y), Michael Larsen, Jan Topp Rasmussen (Y), Anders Meibom (Y) og Thomas Mathiesen (Y).
1992 - oprykning til Superligaen:
Henrik Jørgensen, Michael Hemmingsen, Peter Nielsen, Thomas Vestmark, Thomas Bengtsson, Lars Meinert, Steen Pettersson, Ole Juul, Lars Larsen (Y), John Damsted, Jan Krause samt Morten Eriksen (Y), Johnny Kwasniak, Flemming Larsen (Y), Hans Erfurt og Thomas Knudsen.
1998 - oprykning til 1. division:
Kasper Broholm (Y), Thomas Bengtsson, Robin Clausen, Kristian Thomsen, Mikkel Wind-Hansen (Y), Morten Bertelsen, Ken Ragus, Kenneth Møller Pedersen, Thomas Knudsen, Peter Rasmussen, Rene Schwartz samt Martin Schou, Peter Due, Peter Ebbe Tønder, Thomas Høgh, Jan Topp Rasmussen (Y) og Kenneth Jensen.
2001 - oprykning til 1. division:
Claus Balslev, Søren Nielsen, Niki Antivakis, Ulrik Jepsen, Søren Geisler, Johnny Nielsen, Ken Ragus, Thomas "Bomber" Jensen, Thomas Brch, Thomas Rasmussen, Kasper Hansen, Kim Kristensen, Danny Martin, Claus Hansen, Lars Peter Hermansen og Ole Jørgensen.
Tab og vind i pokalen
I pokalturneringen har B 1909 siden den sidste finaleoptræden i 1977 leveret nogle opsigtsvækkende resultater af forskellig karakter. Men vi skal faktisk frem til 1992, før der optræder et resultat i nærheden af en finalekamp. Semifinalerne mod AGF betød 0-1 i Århus og 1-1 i Odense og dermed exit efter et særdeles godt run. Brøndby med Morten Olsen på trænerbænken måtte ud efter straffespark efter en særdeles medrivende kamp - Steen Petterson udlignede til 1 - 1 efter at målmanden var blevet smidt ud - og i runden efter var turen kommet til Næstved, ligeledes fra Superligaen. Her blev resultatet 2-1 efter endnu en hylende kold novemberaften.
I 1993 kom mesterholdet FCK til Odense for at møde et amputeret og konkurstruet rødt mandskab, der efter en mandfolkeindsats fik tekstTV-læserne til at glippe med øjnene. 3-0 til B 1909. Året efter måtte B 1909 som DS hold for første gang med i FBU's kvalifikationsturnering, og efter storsejre mod Åsum, 1.FC Nyborg, ØB og Odense KFUM - sammenlagt 26-1, ventede den store ydmygelse forude. Et ferieramt mandskab tabte til Hammerum fra de jyske serier. I de senere år har det været hold som Nr. Åby, Kolding IF og Dalum, der har knækket pokaldrømmene i de tidlige runder, men vi spillede en god kamp mod Lyngbys Superligadrenge i efteråret 1997.
Sådan gik det
Hermed nåede vi til vejs ende næsten 100 års lystvandring gennem talrige op- og nedture. Helt tilbage fra Frem og typograferne og den første spæde start lige efter århundredskiftet, over stiftelsen i 1909, de første kampe i stribede trøjer, det første mesterskab i 1913 (senere frataget), talrige fynske triumfer og frem til det helt store højdepunkt med mesterskabet i 1959. De gyldne tressere står stadig i et specielt lys, sammenlignet med de noget magre år, der fulgte. Så kom den store satsning for et tiår siden, der endte med et brag.
B1909 har altid været en klub, hvor der var fuld fart på. Indimellem måske for meget, men kedeligt har det aldrig været. Vi håber, du har haft fornøjelse af læsningen - det har været sjovt at samle sammen. Nu er klubben snart 90 år ung, og der er udsigt til masser af oplevelser med klubben i de næste mange år - vil du med? Til toppen
af Mogens Hansen
