Menu

Rød storsejr over Aarup

image Jonas Skærlund scorer til 3-0 i 5-0 sejren over Aarup
Henrik Brandt Rasmussen, kommunikationschef
10. april 2017 kl. 20:52
B1909 slog vestfynboerne med hele 5-0

B1909 generobrede Albaniseriens førsteplads, da de røde søndag storsejrede med 5-0 over Aarup. Jonas Skærlund og Mathias Munk nettede hver to gange, mens Maad Aziz scorede en enkelt.

Første halvleg bød på mest spil til hjemmeholdet, uden at chancerne dog for alvor blev store. Gæsterne forsøgte at stå dybt, og satsede mest på omstillinger, hvor angriberen Simon West er et frygtet våben. Niernes rekonstruerede forsvar, med Nicolai Dalager og Emil Thomsen, sad dog tungt på de bagerste rækker, og tillod reelt ikke Aarup at komme frem til noget gennem samtlige 90 minutter.

Omkring den halve time brød Maad Aziz igennem gæsternes forsvar, hvor han blev nedlagt i det kriminelle felt. Mathias Munk omsatte sikkert det efterfølgende straffespark, og så var kursen ellers sat for det røde lokomotiv.

I anden halvleg fortsatte billedet, men hjemmeholdet blev blot mere og mere dominerende. Jonas Skærlund, der efterfølgende fortjent blev man of the match, nettede to gange og lagde op til endnu en scoring. Den teknisk stærke angriber viste for alvor sit store potentiale, hvilket lover godt for resten af foråret.

Maad Aziz og Mathias Munk fik nettet til 4-0 og 5-0, og de røde havde også chancerne til yderligere scoringer, men 5-0 blev kampens resultat. En fin indsats, som sikrede endnu en runde på toppen, i en meget tæt Albaniserie.

Billeder fra kampen, teksten fra liveopdateringen, og videointerviews og videoklip kan ses på Facebook.com/B1909dk.

B1909 - Aarup        5 - 0   (1 - 0)
Mål:
1-0 Mathias Munk (str./27.)
2-0 Jonas Skærlund (56.)
3-0 Jonas Skærlund (66.)
4-0 Maad Aziz (75.)
5-0 Mathias Munk (85.)
Tilskuere: Ca. 250 på Gillested Park

Rødt kort:
Chadi Dalal, Aarup (71.)

Gule kort:
Chadi Dalal, Aarup (30./71.)
Nicolas Jørgensen, B1909 (34.)
Casper Kruse, Aarup (51.)
Rasmus West, Aarup (74.)
Youssef Mostapha, B1909 (87.)

Startopstilling:
Målmand: Kim Larsen.
Forsvar: Junior Gensø, Nicolai Dalager, Emil Thomsen, Markus Bay.
Midtbane: Jonas Skærlund, Morten Dyg, Jacob Mouritsen, Nicolas Jørgensen.
Angreb: Mathias Munk, Maad Aziz.

Indskiftninger:
Morten Dyg ud, Burana Saenkham ind (72.)
Junior Gensø ud, Marco Donnerup ind (80.)
Markus Bay ud, Youssef Mostapha ind (80.)

Luk