Menu

Optakt: Sønderborg kommer på besøg

image
Henrik Brandt Rasmussen, kommunikationschef
13. oktober 2017 kl. 11:26
B1909 - Sønderborg, lørdag 14/10 '17, kl. 11.00
Lørdag venter endnu en hjemmekamp, når FC Sønderborg kommer på besøg på Gillestedvej. En modstander, som vi besejrede med 4-1 i det omvendte møde, så der er lagt i ovnen til et seværdigt opgør. Kampen spilles på vores kunstgræsbane, på grund af de store mængder regn, som har præget Fyn de seneste par uger.

Sønderborg er placeret midt i rækken, fire points efter os, og kan med en sejr lukke noget af hullet op til de sjove pladser. Omvendt kan vi med fuld høst, slå et vigtigt hul til de midten, hvilket kan være afgørende på det her tidspunkt.

Vi kommer selv med en 4-0 sejr i bagagen, efter en stærk kamp mod Esbjerg. Mathias Munk var tilbage i truppen, og viste straks sit værd med to scoringer. Gæsterne var ligeledes på fynsk græs i den seneste runde, men måtte bøje sig med 3-1 hos vores naboer fra TPI, som virker mere og mere solide.

Manager, Thomas Thorhøj, betegner Sønderborg som et drevent og fysisk stærkt DS-mandskab, der er meget direkte i deres tilgang til spillet. Og trods 4-1 i det første opgør, forventer han bestemt ingen let kamp, tværtimod. Kampen i Sønderborg var langt mere jævnbyrdig, end cifrene antyder, fremhæver den røde chef.

-Det bliver afgørende for os, at vi kan stå imod deres fysik i nærkampene, spille hurtigt og have god bevægelse for boldenholderen, så vi kan undgå noget af den fysik, som Sønderborgs besidder. Men samtidig skal vi vise respekt for deres spil med bolden, for de kan sagtens spille god fodbold', lyder vurderingen fra Thorhøj.

På spørgsmålet om status på den aktuelle pointhøst, svarer manageren:
-'Vores nuværende placering som nr. 3 må siges at være rigtigt fornuftigt, og flot som oprykker i DS. Vi må se, hvordan det ser ud efter weekenden, for der er som sagt ingen nemme kampe i DS'.

Vel mødt!
Luk