Menu

Forretningschefen i B1909 har valgt at stoppe

image
30. oktober 2019 kl. 15:51

I forbindelse med indarbejdelse af en ny organisationsstruktur ansatte B1909 den 1. marts 2019 Elin Ellefsen som forretningschef. Et job hun selv via sin store viden og erfaring har været med til at bygge op.

Elin har sat sit præg på B1909, hvor hun har startet en proces med at bibringe klubhuset et ansigtsløft. Hun har først og fremmest varetaget kontakten og forhandlinger med de offentlige myndigheder. Elin har også arbejdet med opdyrkning og udvikling af B1909’s sponsor-koncept samt arbejdet med fundraising.

Elins positive indgang til opgaverne har smittet af på mange mennesker med deres gang i klubben og området. Hun har gennem sin ageren og sin omgængelighed været med til at vende de negative vinde, der blæste over klubben, til en positiv fokus på klubbens image og dermed været en vigtig brik i genskabelsen af klubbens troværdig.

Elin Ellefsen, der i øjeblikket blandt mange andre gøremål også studerer teologi, har desværre valgt at opsige sin stilling til fratræden med udgangen af oktober 2019.

I B1909 er vi kede af hendes valg, om end vi har forståelse herfor. Vi ønsker hende held og lykke i fremtiden.

På vegne af bestyrelsen
Henning Brandt Rasmussen, sekretær

Luk