Menu

Albani Fyn Cup for Old Boys på søndag kl. 10 i hallen på Gillestedvej

image De gamle fodboldben bliver på søndag lukket ind i varmen, når Albani Fyn Cup løber af stabelen.
Jesper Kent Mortensen
16. november 2022 kl. 22:13
Indendørsturneringen skydes i gang for såvel Veteraner, som Superveteraner i B1909-hallen, hvor der nok skal blive masser af underholdning og dristige detaljer på halgulvet.

Det er som bekendt på søndag den 20. november, at Old Boys afdelingens værtsskab for indendørsturneringen, “Albani Fyn Cup” skydes i gang i B1909-hallen på Gillestedvej. Det første stævne i serien startes op kl. 10, hvor “de gamle” - plus 48 - spiller i en seks holds pulje, hvor de øvrige mandskaber er henholdsvis OKS, Otterup, Munkebo, Harndrup og TPI. Puljen vil være færdigspillet kl. 11.45. Kl. 13 er det så ”de unges” - plus 35 - tur til at indtage halgulvet. Her er der tale om en pulje på fire hold - B1909, TPI, Korup Malerforretning og Nybolig/Drillos. Der er en såkaldt “dobbeltpulje”. Det skal nok blive fornøjeligt at følge de gamle cirkusheste, når de folder sig ud i manegen. Vel mødt.

Luk