Menu

Så går den vilde jagt ind

image
Jesper Kent Mortensen
01. december 2022 kl. 20:05
Mandag aften - den 5. december - kl. 18 skyder Old Boys afdelingen "Kampen om anden" i gang.
B1909’s Old Boys afdeling har vinteren igennem udendørstræning mandag aften kl. 18. Fremmødet er ganske imponerende, idet cirka 20 spillere giver den gas på Gillestedvej.
Kampen om anden
På mandag den 5. december rykker Veteraner og Superveteraner dog indendørs i B1909-hallen. Denne mandag afvikles således “Kampen om anden!”
Lækker suppe
Efter de 60 minutters udfoldelser på halgulvet vil der blive serveret en lækker tallerken suppe med flutes fra Allegaardens slagter samt en øl eller vand.
Stort scoop
Som rosinen i pølseenden har Klaus Kokholm & Co. sikret sig den erfarne indendørs-dommer, Kent Charles til at dele sol og vind lige.
Gratis adgang
Vel mødt til en festlig aften, hvor der naturligvis er gratis adgang.
Luk