Menu

Så skal B1909s mange triumfer fejres

image Boldklubben 1909 fejrer sine guldvindere på fredag
Jesper Kent Mortensen
13. november 2022 kl. 07:21
Den 18. november afholdes den traditionsrige guldfest
Fredag den 18. november afholder B1909 sin årlige - og traditionsrige - guldfest. Der spilles lidt hyggebold kl. 12 mellem dem som fortsat har bentøjet til det. Klokken 14 er der så fællesspisning for alle. Det vil sige koryfæer, som har været danske mestre med De Røde - enten som ynglinge, juniorer eller seniorer. To gange vandt seniorerne DM - i 1959 og 1964 - og fem gange vandt ynglingene - 1954, 1958, 1977, 1984 og 1986, mens juniorerne vandt i 1985. Desuden deltager pokalvinderne fra henholdsvis 1962 og 1971. Traditionen med at afholde en guldfest blev påbegyndt af guldvinderne fra 1959, nemlig Paul Basset og Erik Berg. De senere år har Arno Hansen og Claus Jensen overtaget stafetten. De har begge to været danske mestre som både ynglinge- og seniorspillere. I klublokalerne på Gillestedvej vil folk som netop Arno Hansen, John Danielsen, Per Jacobsen, Walther Richter, Mogens Berg, Torben Hansen, Søren Steensen, John Pedersen, Lars Pedersen, Morten Møller, Jan Hovgaard, Jann Jensen, Tomas Jacobsen, Kent ”Tyr” Johansen, Kent Bøg, Søren Illum, Michael “Charlie” Hansen og sidst, men ikke mindst, Claus Jensen glimre med deres tilstedeværelse. 

Luk