Menu

FIF/B1909 kom godt fra start i U19M

image
03. april 2017 kl. 15:30

FIF/B1909 sejrede søndag med 3-1 over FC Hjallese i deres første turneringskamp her i foråret 2017.

Oliver, Adem og Olafur stod for de tre FIF/B1909 scoringer.

FIF/B1909 lage bedst ud, som også resultere i at Oliver allerede scorer efter 42 sekunder på en perle af et mål ude fra feltkanten, hvor han på en ripost fra målmanden efter et hjørne tæmmer bolden og tager et kort træk og banker bolden stensikkert i kassen.

1-0 og drengene var klare og kunne vel med lidt mere skarphed ha været i front med et par mål mere efter det første kvarter, da FIF/B1909 drengene spiller rigtig flot fodbold på en ujævne og langhårede bane i Hjallese.

FC Hjallese er et fysisk og fornuftigt U19M hold, som langsomt kom mere med i kampen og da vi lavede nogle dumme blodtab på midten af banen, som resulterede i nogle dumme frispark til Hjallese.

Og når ens modstander har 5-6 spillere der er tæt på 2m fik FIF/B1909 virkelig afprøvet den defensive organisation ift. dødbolde. Et våben som mange i U19M vil få problemer med, men her skal drengene roses for at forsvare eksemplarisk i det meste af kampen og for at holde FC Hjallese fra de helt store chancer.

2 halvleg startede ligesom 1 halvleg sluttede, med FIF/B1909 drengene mest på bolden og med nogle flotte opspil dog uden mål og med FC Hjallese der spillede fysisk og var farlige på dødbolde, men efter 50 minutters spil slipper Abdul igennem Hjallese forsvaret og burde vel nok ha haft en straffe, da en Hjallese spiller trækker ham i trøjen inde i feltet lige inden at han afslutter på mål, men dommerens fløjte forblev tavs til underen for alle på anlægget. Heldigvis scorer vi på efterfølgende angreb til 2-0 på et supert flot opspil og indlæg fra Rasmus, som spiller en helt fri Adem tæt på mål fri til en sikker scoring.

Blot 8 minutter efter scorer Olafur, på en ripost ift. et frispark, som Abdul sparker igennem Hjallese muren og 3-0, med 30 minutter igen og man burde som træner tænke at sejren var sikker.

Men, men, men blot 8 minutter efter 3-0 målet for Hjallese scoret på en dødbold og igen skabt spænding i kampen og da Olafur blot 8 minutter efter får et direkte rødt kort, for en batalje med en Hjallese spiller, blev vi lige lidt nervøse ude på trænerbænken, da der er ca. 15 minutter igen.

Heldigvis havde Hjallese ikke mere benzin på motoren og selv med 10 mand spillede FIF/B1909 drengene dem tynde i de sidste 15 minutter og kunne igen med lidt mere skarphed ha scoret endnu et til to mål mere.

 

FIF/B1909 spiller næste kamp hjemme søndag d.9/4 kl.13:00 på B1909´s kunstgræsbane.

Luk