Menu

OBS. Alle U19 drenge (årgang 1998 & 1999)

image
02. januar 2017 kl. 14:15

FIF/B1909 U19 vil gerne invitere jer til åben træning uanset niveauet, da vi i FIF/B1909 har engagerede og dygtige trænere, klub og banefaciliteter som står klar til jer i 2017.

Så går man lige nu og overvejer, hvad man skal ift. sin fodboldfremtid er det nu her, at I har muligheder for at prøve til i gode og trygge rammer, hvor fodbold og det sociale er i fokus.

Så kom og prøv nogle uforpligtende træninger og få en snak med Niki Antivakis, som er cheftræner for holdet.

Niki er en yderst kompetent DBU licens træner, som i sin aktive fodboldkarrierer har spillet adskillige 1 og 2 divisionskampe.

Udover at han har spillet på eliteplan, som spiller og derved har en kæmpe erfaring der fra, startede Niki sin trænerkarriere i 2010, som assistenttræner for B1909´s danmarksserie hold sammen med Carsten Hemmingsen og var efterfølgende assistenttræner for B1909´s Albaniserie hold i 2011, da holdet blev tvangsnedrykket til Albaniserien pga. FC Fyn konkursen sammen med Kenn Due.

Sommeren 2012 blev året, hvor han valgte at hellige sig ungdoms fodbold og talent udvikling, senest har han med succes trænet FIF/B1909´s U19M hold, som her i efteråret 2016 har spillet flot og inspirerende fodbold.

Derfor er vi også stolte over at have en så stor trænerkapacitet til rådighed i klubben, som kan vejlede og træne vore bedste U19 drenge, så de er klar til at spille på klubbernes 1 senior hold.

Pt. Kan der tilføjes at talent arbejdet allerede her i efteråret har kunne ses, da der har været 5 B1909 U19 drenge oppe og få debut på B1909´s 1 hold og 3 Fjordager spillere fra U19 holdet har også haft debut på Fjordagers 1 hold.

Så sidder man og tænker, det kunne jeg godt tænke mig, møder man bare op eller ringer til Niki eller Thomas og aftaler nærmere.

I FIF/B1909 har vi stor fokus på at have kvalificerede trænere og klubfaciliteter til rådighed for at hjælpe jer på vej i den rigtige retning ift. at I snart skal spille seniorfodbold.

Så det er op til jer at gribe chancen og prøve jer selv af.

 

FIF/B1909 U19 starter op torsdag d. 12/1-2017 kl.17:00 på B1909´s kunstgræsbane.

 

Derefter træner U19 fast:

Mandag fra kl.17:00 til 18:30

Tirsdag fra kl.18:00 til 19:45

Torsdag fra kl.17:00 til 18:30

på B1909´s kunstgræsbane indtil at vejret og kommunen åbner for græsbanerne.

Man kan se U19 kalender her (http://www.b1909.dk/ungdom/fif-b1909-u19m/kalender/) for opstarten 2017.

 

I er som skrevet velkommen til at kontakte:

Cheftræner – Niki Antivakis på mobil nr. 22944409

Sportschef – Thomas Thorhøj på mobil nr.28904777