Menu

U19 ligger nr. 1 efter 2-1 sejren over FC Hjallese

image
16. september 2016 kl. 12:30
Det blev til det fulde udbytte for U19, der stadig er ubesejret på hjemmebane i denne sæsonen.

Der var dømt topkamp på Gillested kunstgræsbane torsdag aften imellem BM/FIF/B1909 og FC Hjallese, hvor holdet som sejrede ville rykke op på 1 pladsen i U19M.

De rød-grønne startede kampen bedst og kombinationerne gik fra fod til fod, som også i det 6 minut resulterede i at Olafur ude fra feltet flot placerede bolden uden nogen chance for en sagesløs Hjallese målmand.

1-0 og alt gik, som smurt og Hjallese må ha tænkt at det ville blive en lang dag på Gillestedvej, da de blev trukket rundt i manegen i ca.30 minutter uden at de havde haft to sammenhængende afleveringer i træk.

Men så lige da det gik så godt, fik Hjallese gang i deres spil og kampen ændre helt karakter og bliver mere lige, som også resultere i at Sadiq uheldigt score selvmål i 45 minut.

1-1 og halvleg og lidt af en dukkert efter at vi totalt har styrt spillet i det meste af første halvleg. I halvlegen bliver der snakket om at vi igen skal tilbage til at spille hurtigt og uden om Hjalleses fysiske spillere.

Men som første halvleg sluttede starter anden halvleg også, hvor spillet kører fra ende til ende og resultere i nogle halve chancer i begge ender. Vi skal faktisk helt hen i det 80 minut, hvor vi indkassere et gult kort, som betyder 10 minutter i undertal og en naturlig fordel for Hjallese, der lige pludselig øjner en sejr og har et par store chancer, som Christian flot tager sig af i det rød-grønne mål. Men selv med en mand i undertal, har vi også vore chancer og da mange af Hjallese spillerne begynder at se rigtig trætte ud tager Adem i det 89 minut, sagen i egne hånd og dribler sig igennem et par Hjallese spillere og bliver til sidst fældet i det kriminelle felt og korrekt dømmer dommeren straffe, som Jamil scorer på til slut facit 2-1 og til tre dejlige og hårdt tilkæmpet point.

Næste opgave for BM/FIF/B1909 er søndag den 25. september kl.13.00, hvor vi skal møde Sanderum BK i Sanderum.

Kampfakta:

BM/FIF/B1909 – FC Hjallese  2 - 1   (1 - 1)

Mål:

1-0 Olafur (6.)

1-1 Sadiq (45. Selvmål)

2-1 Jamil (89. Straffe)

Startopstilling:

Målmand:

Christian

Forsvar:

Ahmad, Tobias, Mads, Sadiq

Midtbane:

Olafur, Jamil, Oliver, Rasmus

Angreb:

Junior, Elvar

Indskiftninger:

Elvar ud, Adem ind (40.)

Rasmus ud, Rami ind (50.)

Luk