Menu

Unikt fodboldfællesskab i Odense

image
Henrik Brandt Rasmussen, kommunikationschef
13. august 2016 kl. 14:35
Holdfællesskab under navnet BM/FIF/B1909

En række klubber er gået sammen på ungdomsplan, for at skabe et nyt, spændende og stærkt projekt for de ældste årgange.

Boldklubben Marienlyst, Fjordager IF og B1909 har indledt et helt særligt samarbejde, som skal sikre gode rammer for både elite- og breddefodbolden for U16, U17 og U19.

De tre foreninger håber at andre klubber på sigt vil deltage og bidrage i fællesskabet, så ungdommens vilkår for udvikling og sammenhold styrkes og udvikles.

I en tid med faldende medlemstal og færre økonomiske og menneskelige ressourcer, er der en god portion logik i, at samle kræfterne på tværs af flere klubber.

Ønsket er at optimere forholdene for ungdommen, som derved sikres det bedst mulige miljø til træning og kamp.

Udover det rent fodboldmæssige, så samarbejdes der med en række virksomheder og uddannelsesinstitutioner, med henblik på, at støtte spillerne i deres videre færd – også udenfor banen. Samarbejdet bliver derfor ikke blot et naturligt mødested i forbindelse med træning og kamp, men også et socialt ressourcecenter, hvor netværk og muligheder styrkes.

I øjeblikket har de tre klubber indgået aftale om to hold, som deltager i turneringer allerede her i efteråret. U19-holdet deltager i den fynske Mesterrække, og trænes af Niki Antivakis. U16-holdet spiller med i Vest, som dækker Fyn og Sønderjylland. Træneren her er Zlatan Elezovic.
U19 træner pt. på B1909, mens U16 træner i Marienlyst.

Styregruppen for projektet ser således ud:


Christian Frederiksen
, John Andersen, 
Michael Steimle
 og Mikael Skovgaards.

For yderligere information, kontakt sportslig ansvarlig, Mikael Skovgaards, på mail: skovgaards@live.dk.

Luk