Julehygge og fælles forældre/barn aktiviteter hos de yngste
Lørdag d. 4. december afholdte B1909 et julehygge arrangement for klubbens yngste medlemmer (U5-U7), forældre og søskende.
35 børn og forældre mødte op til en rigtig hyggelig dag, som startede med jule-klippe-klistre til den helt store guldmedalje til tonerne af hyggelig julemusik og dejlige pebernødder og brunkager.
Herefter tog alle fremmødte ned i hallen, hvor Spiros havde gjort klar til sjove fælles aktiviteter for både børn og forældre.
Dagen sluttede med æbleskiver og varm kakao i cafeteriet.
Mange tak til de engagerede forældre der arrangerede hele dagen. Helt fantastisk indsats! Selvfølgelig også en tak til alle fremmødte børn, forældre og søskende.