Menu

B1909 starter gymnastikafdeling op

image
19. august 2021 kl. 22:21

Onsdag eftermiddag så en helt ny idrætsgren dagens lys i B1909! Som en udløber af det "børnehaveprojekt" vi har med 2 af områdets børnehaver, Fodboldskolen og Get2Sport, så er det nu ikke længere kun fodbold som vi tilbyder de 3-6 årige børn, men også gymnastik for de alleryngste. 

De 2 pædagoger fra Børnehuset Bøgelund, Anna og Heidi, er blevet så inspireret af de mange glade børn omkring fodbolddelen, at de gerne ville udvide det til gymnastik, som flere forældre har efterspurgt.

Onsdag var så første gang, hvor B1909 havde gymnastik på programmet. Det blev en stor succes med 12 fremmødte piger og drenge fra 3-6 år og 8 aktive og medlevende forældre. 

Vi har plads til flere og træner hver onsdag fra kl. 16.30-17.30 i hallen. 

 


Anna og Heidi er de nye gymnastikinstruktører i B1909 - stort velkommen til klubben!

Luk