Menu

Berigtigelse af udsendt pressemeddelelse

image
Bestyrelsen
18. januar 2024 kl. 21:12

B1909 udsendte tirsdag aften en pressemeddelelse, hvori vi satte navne på vores nye trænerteam omkring førsteholdet i Danmarksserien. I meddelelsen stod Viggo Jensen opført som mentor, hvilket ikke er korrekt.

Viggo Jensen er en institution i både dansk fodbold og i B1909, og vi er derfor enormt kede af og ærgerlige over, at han er blevet en ufrivillig part i denne sag. Sandheden er, at vi tidligere har haft en aftale med Viggo om, at vores unge trænerteam i det forgangne år, kunne kontakte ham for sparring, hvis de følte behov for det. Det har teamet indtil videre ikke gjort brug af.
I forbindelse med tilblivelsen af det nye setup, begik vi to klare fejl, ved at bruge titlen ‘mentor’ og ved ikke at genbesøge aftalen med Viggo. Der er for nuværende ingen aftale med Viggo Jensen.
Ved at bruge udtrykket ‘mentor’ og indskrive det som en del af trænerteamet, kunne man desuden få den fejlagtige opfattelse, at Viggo ville være en del af teamet i hverdagen. Det beklager vi, samtidig med, at vi her sender en undskyldning til Viggo, for det påstyr, som disse fejl har medført.

Med ovenstående på plads, er det vores håb, at fokus nu kan rettes mod et interessant og spændende fodbold-forår, hvor B1909 kæmper for en plads i oprykningsspillet fra Danmarksserien.

 

Luk