Menu

Interne stævner

Fodboldskolen og B1909 havde lørdag d. 16/11 arrangeret et indestævne i B1909s hal for de yngste drenge og piger. Det er det første af flere Fodboldskolestævner, som der er lagt datoer for hen over vinteren.

De fleste fra klubbens U7 og U8-hold var taget til Bogense for at spille indestævne under DBU Fyn, så det var primært drenge fra 2. og 3. klasse. 25 friske drenge var mødt op til start kl. 9.45. De spillede indtil kl. 11.30, hvor det var pigernes tur.

Her kom der omkring 20 piger fra 1.-6. klasse. B1909 ønsker at få flere medlemmer hos pigerne, og til Fodboldskolestævnerne er der god mulighed for at snakke med pigernes forældre omkring fodbold i B1909. Pigerne trænes i øvrigt af Sabrin, Elan og Fatou hver mandag og onsdag.

Tak til alle for hjælpen til stævnet, og til John fra Værestedet som holdt ekstra åbent i dagens anledning. Her var der sørget for kaffe til forældrene og frisk frugt til børnene.

Herunder er der nogle fine billeder fra dagen. Vi ser allerede frem til næste stævne lørdag d. 14. december.

 

Lørdag d. 14. september afholdte børneafdelingen, Fodboldskolen og Get2Sport stævne for de yngste drengespillere og for pigerne.

Der blev spillet masser af fodbold i halvanden time på banerne bag ved hallen, hvorefter alle børnene fik flotte guldmedaljer om halsen. Efter fodbolddelen var overstået hyggede børnene sig i restauranten med dejlig mad fra SAHAN. En super dag som styrkede det sociale fællesskab mellem trænere, børn og forældre. 

Se billeder fra stævnet herunder: 



 

Fodboldskolen og B1909 afholdt lørdag 24/2 2018 kl. 11.00-15.00 stævne i hallen for 0.-3. kl. 76 børn deltog, heraf 25 glade piger. Tak til Hamza 2.A fra Abildgårdskolen for at hjælpe med at speake og styre måltavle. 🤗⚽ Og dejligt med de mange engagerede forældre på sidelinjen. Se billeder fra stævnet herunder:

 

B1909 og Fodboldskolen afholdt lørdag 3/2 2018 kl. 12.00-16.00 stævne for 0.-3. Klasse fra Abildgårdskolen og H. C. Andersen skolen. 70 børn med næsten lige så mange forældre deltog. En god dag med masser af smil på læberne hos børn og voksne. Se billeder fra stævnet herunder:

Luk