Menu

Cheftræner Bech stopper i B1909

image
Bestyrelsen
28. november 2023 kl. 18:19
Pressemeddelelse

B1909’s cheftræner siden sommerpausen, Andreas Bech, stopper i klubben efter eget ønske. Efter et resultat- og spillemæssigt flot efterår i Danmarksserien, hvor førsteholdet overvintrer på tredjepladsen, er Andreas blevet tilbudt muligheden for et trænerjob på en højere hylde. Denne mulighed har han ønsket at forfølge, og derfor må B1909 nu igang med at finde en ny cheftræner, der kan videreudvikle det flotte fundament, som Andreas efterlader.

Andreas Bech udtaler:
-“Jeg vil gerne sige tak for den gode behandling, som klubben har givet mig. Det gælder de ansatte, tilskuerne, teamet og ikke mindst spillerne. Vi har i fællesskab fået skabt et resultatmæssigt flot efterår, som endte i top 3. Men især spillemæssigt har drengene virkelig fået skabt noget godt sammen. En tydelig offensiv og aggressiv stil, som modstanderne har haft problemer med. Jeg håber og tror rigtig meget på, at disse drenge kommer i top 5 slutspillet”.

B1909 takker Andreas Bech for indsatsen omkring vores DS-hold, og ønsker ham alt det bedste på hans videre vej. Klubbens sportslige ledelse vil nu igangsætte arbejdet med at finde den rette cheftræner, der skal stå i spidsen for førsteholdet, når truppen samles igen i januar måned.

 

Luk