Menu

Michael Bjørn Nielsen stopper

image
Bestyrelsen
05. januar 2022 kl. 18:23
Den røde cheftræner skal være fuldtidstræner på Færøerne

B1909 skal hermed informere om, at vores cheftræner Michael Bjørn Nielsen har opsagt sin ansættelse hos os med omgående virkning. Årsagen er, at han overtager en ny udfordring på Færøerne, hvor han fra 1. februar 2022 har fået et fuldtidsjob som træner for en lokal klub.

Michael Bjørn har det seneste år gennem flid og engagement udført et stort arbejde med vores elitetrup og lagt en plan for fremtidens udvikling af vores spillere. Et arbejde vi har haft stor respekt for.

Vi har naturligvis forståelse for, at Michael forfølger sin drøm om at blive træner på fuld tid, samt den personlige udvikling, der ligger i denne mulighed, hvorfor vi selvfølgelig ser bort fra ophørsbestemmelsernes tidsterminer i hans kontrakt.

B1909 siger Michael tak for hans indsats i klubben og ønsker ham og hans familie held og lykke på de Nordatlantiske øer.

Bestyrelsen arbejder i øjeblikket med emner til jobbet som cheftræner for vores Danmarksseriehold og den tilhørende trup.

Luk