Menu

B1909 topper Albaniserien efter sejr i Næsby

image
Henrik Brandt Rasmussen / KK
31. oktober 2016 kl. 22:45

B1909 er tilbage på Albaniseriens førsteplads, efter en vigtig søndagssejr i Næsby, samtidig med, at KRFK tabte i Otterup. Mathias Munk og et selvmål sørgede for de røde træffere.

 

Efter kampen havde cheftræner, Kurt Hansen, denne reaktion:

 

-'Vi fik tre points mod en stærk modstander. Næsby satte sig tungt på de første 20-25 minutter, hvor de med mere skarphed og held, havde udnyttet de 3-4 store chancer de fik. To af dem blev reddet på stregen. Et gult kort til hjemmeholdet fik det tippet lidt over til os inden pausen, og vi kom til 2-3 gode muligheder, dog uden gevinst'.

 

-'I 2. halvleg fik vi lukket godt ned for deres farlige spillere, og kontrollerede store dele af halvlegen. En flot scoring af Mathias Munk, efter flot oplæg fra Jacob Mouritsen, gav os føringen. Og da et kikset skud fra Mohamad Amin blev rettet af og gik i mål til 2-0, blev kampen reelt lukket. Vi stod kompakt og gav ikke det store væk, og jeg er stærkt tilfreds med at holde nullet, mod en stærk modstander', slutter den røde chef. 

 

Næsby BK - B1909        0 - 2   (0 - 0)

Mål:

0-1 Mathias Munk (55.)

0-2 Selvmål (60.)

Tilskuere: Ca. 128 på Næsby Stadion

 

Gule kort:

Hikmat Noorullah, Næsby (32.)

Emil Thomsen, B1909 (87.)

 

Startopstilling:

Målmand: Kim Larsen.

Forsvar: Wylly N' Da Wanna, Nicolai Dalager, Mikkel Jensen, Marco Donnerup.

Midtbane: Jonas Lund, Emil Thomsen, Jacob Mouritsen, Mohamad Amin.

Angreb: Mathias Munk, Philip Aalykke.

 

Indskiftninger:

Jonas Lund ud, Burana Saenkham ind (38.)

Philip Aalykke ud, Lukas Andersen ind (79.)

Mohamad Amin ud, Kristian Olesen ind (85.)

Luk