Menu

Marc Christensen ny assistenttræner

image
Henrik Brandt Rasmussen, kommunikationschef
25. februar 2017 kl. 20:48
Lederteamet udvides omkring førsteholdet

Som vi meldte ud i forbindelse med ansættelsen af Thomas Thorhøj som manager og Lars Jørgensen som førsteholdstræner, så var vi på udkik efter endnu en træner til teamet omkring vores Albaniseriehold. Denne er nu fundet, og valget er faldet på Marc Christensen, som senest har været cheftræner for Tveds førstehold i Serie 1. Derudover har Marc en masse erfaring fra sin tid som aktiv, hvor han har spillet mange kampe på DS- og 2. divisionsniveau, blandt andet i OKS og Otterup.

Marc udtaler ud sin tiltræden i B1909:
-Jeg fik en lidt uventet mulighed for at komme med i trænerteamet, for en flok meget talentfulde fodboldspillere. En mulighed jeg ikke kunne sige nej til. Den kvalitet truppen har, samt den rutine/erfaring de øvrige trænere i teamet har, gør, at jeg har mulighed for at udvikle mig yderligere som træner. Hele setuppet og interessen omkring traditionsklubben B1909 gjorde, at jeg måtte takke ja til tilbuddet, og forhåbentlig medvirke til at ambitionerne om at rykke op i Danmarksserien bliver indfriet'.

B1909 byder Marc velkommen i vores røde fællesskab.

Luk