Niclas Bech til B1909

B1909 har forstærket sig på målmandsposten med tilgangen af 23-årige Niclas Bech, som kommer til klubben fra Rishøj. Han har desuden tidligere været en del af Næstveds divisionstrup.
Niclas Bech skal sammen med Kim Larsen udgøre en stærk målmandsduo, som kan sikre høj kvalitet i både træning og kamp. Det er afgørende på DS-niveau at man råder over flere kompetente keepere, hvilket er tilfældet med tilgangen af Bech.
Niclas Bech, der har deltaget i hele opstarten og vogtede målet i testkampen mod B1913, siger om skiftet til de røde:
-'Jeg skifter til B1909, da jeg er flyttet fra Sjælland til Fyn, grundet min kæreste.
Jeg spurgte lidt rundt i mit netværk, og fik hurtigt en idé om, at B1909 var stedet jeg skulle prøve. Hele setuppet er meget seriøst i klubben, og det tiltaler mig meget'.
-'Mine forventninger til foråret er, at vi skal ud og angribe med offensiv fodbold, og samtidig skrabe en hulens masse points sammen, så det forhåbentlig kan sende os i den sjove ende af DS. Jeg synes at vi har et ekstremt spændende hold, på et højt niveau'.
-'Jeg forventer en dedikeret og seriøs tilgang til tingene fra mig selv, og så håber jeg selvfølgelig på, at stå så mange kampe som muligt - og hjælpe holdet på vej mod en masse points', lyder den positive melding fra Bech.
B1909 byder Niclas Bech velkommen i vores fællesskab, og vi ser frem til mange gode oplevelser i den røde trøje.