Menu

Ny cheftræner i B1909

image
07. juli 2016 kl. 19:44
Pressemeddelelse: Rutinerede Kurt Hansen er ny cheftræner i B1909

Boldklubben 1909 har indgået en 2-årig aftale med en ny cheftræner for klubbens førstehold.

Der er indgået aftale med Kurt Hansen, som senest har trænet Svendborgs 2. divisionshold samt Svendborgs U19 mandskab.

Kurt Hansen starter i B1909 med øjeblikkelig virkning, og skal sammen med sportschef Thomas Thorhøj sikre en hurtig tilbagevenden til Danmarksserien.

Der vil fortsat blive arbejdet på at supplere den sportslige ledelse med en assistenttræner.

B1909 ser frem til samarbejdet med Kurt Hansen og fornyet sportslig succes.

Kurt Hansen udtaler: "Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet i B1909, og sammen med resten af klubben, være med til at bringe B1909 tilbage til Danmarksserien. Vi ved det kræver hårdt arbejde, at komme derop, og det er vi klar på. Jeg er klar til at stå i spidsen for det projekt, og glæder mig til at starte op mandag. d. 25. juli"

 

På vegne af B1909's bestyrelse
Jan Bramsen

Luk