Menu

Optakt: Formstærke KRFK venter

image
Henrik Brandt Rasmussen, kommunikationschef
02. september 2016 kl. 11:17
B1909 spiller hjemme lørdag kl. 13.00

Endnu en 'engelsk' uge afsluttes lørdag, når B1909 tager imod nordfynske KRFK i Albaniserien. Tre kampe på seks dage, er efterhånden hverdag i den røde lejr.

Midtugens pokalnederlag mod Skive viste da også, at selvom vores drenge arbejder stenhårdt og dybt dedikeret, så har det hårde kampprogram slidt på den nye trup. Der er blevet trukket store veksler på stammen, ligesom mange af de nye spillere skal vænne sig til tempoet i Albaniserien, og mod endnu stærkere modstandere, som Skive fra 1. division.

Indledningen i Albaniserien har heldigvis givet nogle plusser på selvtillidskontoen, som forhåbentlig opvejer den naturlige træthed, hos Kurt Hansens mandskab. I hvert fald skal de røde spille op til det bedste, hvis en sejr mod formstærke Krogsbølle/Roerslev skal opnås. Gæsterne er kendt som et fysisk stærkt mandskab, som samtidig er kompetente på flere parametre.

-'Der venter endnu et tæt opgør, mod et dygtigt hold. Og for at få de tre points vi går efter, er det vigtigt, at skarpheden i de afgørende ting har stor kvalitet. Vi glæder os til kampen, mod en modstander, der også er kommet godt fra land i Albaniserien', udtaler cheftræner, Kurt Hansen.

Følgende 14 spillere er udtaget:

Kim Larsen

Wylly N' Da Wanna

Søren Jensen

Kristian Olesen

Mikkel Jensen

Nicolai Dalager

Marco Donnerup

Mohamad Amin

Emil Thomsen

Jonas Lund

Jacob Mouritsen

Burana Saenkham

Mathias Munk

Martin Nielsen

 

Vel mødt!

Luk