Optakt: Kaniner i hatten mod Ubberud

Efter midtugens storsejr i Aarup, skal B1909 søndag forsøge at bevare de gode takter, når de røde gæster Ubberud.
-'Vi skal i Ubberud forsøge at følge op på midtugens sejr i Aarup. En kamp, hvor vi viste mange fine ting, men også en del hvor vi kan og skal forbedre os. Det var glædeligt at se, at mange bød ind i den offensive del, men også vigtigt, at vi har den rette balance på holdet, når vi angriber', udtaler cheftræner, Kurt Hansen.
-'Vi skal igen være meget fokuserede på opgaven mod Ubberud, som også har profiler, der kan gøre ondt på os. Og de fleste kampe har vist, at det er små ting der kan afgøre det, så det er vigtigt, at vi som hold er 100 % klar på opgaven. Først og fremmest skal vi kigge på os selv og finde det bedste frem hver især, og bidrage til at holdet fungerer. Og der er det vigtigt, at vi er godt organiserede hele tiden. Når holdet fungerer, så vil den enkelte spiller også kunne lyse op', mener Hansen.
-'Jeg håber at mange af klubbens supportere vil finde vej til Ubberud Stadion søndag formiddag. Det har været en fornøjelse at se og høre de mange fremmødte, når vi er på banen. Det betyder meget for holdet, og vi vil forsøge at "betale" tilbage igen, med en stor indsats og sejr', slutter cheftræneren.
Sportschef, Thomas Thorhøj, glæder sig over, at ungdomsarbejdet begynder at bære frugt:
-'Vi har Mohamad Amin fast med i truppen, selvom han blot er 17 år. Mod Ubberud får Olafur Olafsson fra U19-holdet chancen, hvilket blot understreger det gode samarbejde mellem talentholdene og klubbens førstehold'.
-'Jeg er tilfreds med starten på sæsonen, og stolt over det nye holds præstationer. 13 spillere har forladt os henover sommeren, og alligevel har drengene samlet sig om et nyt projekt. Det fortjener alle omkring holdet stor ros for', lyder det fra Thorhøj.
Cheftræner Kurt Hansen har udtaget følgende 14 spillere:
Kim Larsen
Søren Jensen
Marco Donnerup
Mathias Munk
Wylly N' Da Wanna
Jacob Moritsen
Jonas Lund
Jonas Thorup
Mohamad Amin
Jacob Krüth
Olafur Olafsson
Burana Saenkham
Nicolai Dalager
Mikkel Jensen
Jacob Krüth er tilgang fra Middelfarts divisionshold. Krüth er forsvarsspiller, men har ikke spillet i tre år, efter en kompliceret korsbåndsskade. Nu forsøger han igen at finde formen og glæden i B1909.
Vel mødt!