Optakt: Oprykkere gæster Gillestedvej

Årets sidste hjemmekamp, årets sidste turneringskamp, venter lørdag, når Munkebo gæster kunstgræsset på Gillestedvej. Med en sejr til B1909, kan de røde overvintre på Albaniseriens førsteplads, hvilket er ganske fornemt, når sommerens åreladning tages i betragtning.
Sportschef, Thomas Thorhøj, ser frem til opgøret mod den tidligere værftsby:
-'Munkebo, som er oprykker, fik en forrygende start på sæsonen, men er gået lidt i stå, efter en kedelig skrivebordssag. Men vi skal ikke regne med, at Munkebo ligger sig ned, da de har brug for tre points for, at lægge pres på de andre hold omkring dem'.
-'Kampen bliver spillet på vores kunstgræsbane, fordi Odense Kommune har lukket opvisningsbanen pr. 1. november. Det er en underlig beslutning, da kommunen ikke ligefrem får topkarakter, for den generelle pleje af vores baner i efteråret. Kampens tre points er mega vigtige for os, da vi kan overvintre på 1. pladsen, hvilket vil være en stor præstation af vores spillere og trænerteam. Vi har ramt en ganske god og flot rytme her de sidste tre uger, hvor flere spillere har hævet deres niveau. Vi har ikke de store skader pt., hvor kun Jonas Lund er tvivlsom. Vi har derfor udtaget 15 spillere til kampen. Men Mustapha, vores behandler, mener, at han kan trylle Lund klar til lørdagens opgør'.
-'Jeg forventer mig, at spillerne er super klar til at slutte godt af. Mathias Munk ser forrygende ud efter sin skades periode, og kan Mouritsen finde Munk med sine pasninger op gennem banen, så får vi måske et flot mål, ligesom ude i Næsby i søndags', lyder det fra Thorhøj.
Cheftræner, Kurt Hansen, har udtaget følgende 15 spillere:
Kim Larsen
Emil Thomsen
Wylly N' Da Wanna
Mikkel Jensen
Marco Donnerup
Jacob Mouritsen
Jonas Lund
Mohamad Amin
Mathias Munk
Philip Aalykke
Kristian Olesen
Youssef Mostapha
Burana Saenkham
Lukas Andersen
Elvar Einársson
Vel mødt!