Optakt: Optimismen bobler i Mosen

Efter to sejre på én uge, møder B1909 op til onsdagens kamp mod Nyborg, med tanken fyldt med selvtillid. En kamp, som samtidig er den første hjemmekamp i årets Albaniserie.
Der har været gang i ind- og udskiftningerne her i opstarten, hvor tretten velkendte navne har forladt klubben. Omvendt er der kommet et lignende antal nye til, hvor af vi allerede har stiftet bekendtskab med en lille håndfuld. Søren Jensen, Philip Aalykke, Alexander Jimenez og Jonas Thorup - alle fra det sydfynske - har vist fine takter i de første par kampe. Det samme har vores egne, Mikkel Jensen og Mohamad Amin, som tidligere stod lidt i skyggen. Nu er de med, og man må sige at de har grebet chancen!
Kampen mod Nyborg kan byde på endnu en debutant, hvis Kisanth Rajasingam kommer på banen. Kisanth er skiftet fra Thurø, i øvrigt sammen med Philip og Søren.
Cheftræneren ser forventningsfuldt frem til kampen:
-'Jeg er selvfølgelig glad for den gode start, særligt efter en hektisk opstart. Jeg er tilfreds med organisationen på banen, som stort set har været god hele vejen. Men allermest er jeg glad for den udstråling og attitude, som spillerne har vist. Vi ved at vi har meget at arbejde med endnu, men vi glæder os til kampen mod Nyborg, som også kom godt fra land, med en flot sejr over Morud. Det er en modstander vi har respekt for, men vi går selvfølgelig benhårdt efter alle tre points', siger Kurt Hansen.
Cheftræneren har udtaget følgende 14 spillere:
Kim Larsen
Mikkel Jensen
Emil Thomsen
Mathias Munk
Jonas Lund
Jacob Mouritsen
Søren Jensen
Philip Aalykke
Jonas Thorup
Kisanth Rajasingam
Burana Saenkham
Mohamad Amin
Alexander Jimenez
Martin Nielsen
Vel mødt!