Lad det være sagt med det samme: Det er hårdt at være rød i denne tid! Det ved spillerne, trænerne, klubbens ledelse og ikke mindst alle jer; trofaste supportere. Seks nederlag i syv kampe har tæret på både kræfter og selvtillid, og vi skal efterhånden grave dybere og dybere for at bevare optimismen.
Når det er sagt, så har der været fremgang på flere parametre. Spillemæssigt nåede vi et lavpunkt allerede i den første kamp i Tarup, som vi i øvrigt får mulighed for revanche mod, når de gæster os i landspokalturneringen den 24. maj. Formen er opadgående, og selvom det ikke umiddelbart kan aflæses i resultaterne, så kan man let se en forbedring, uge for uge.
Efter sejren i Varde håbede vi alle på, at vi nu havde ramt et vendepunkt. Desværre var lykkens gudinde atter hård ved os, da topholdet FC Sydvest sejrede på Gillested Park ugen efter. En godkendt kamp, hvor indstilling og fight var på rette niveau, endte med et nederlag mod rækkens duks. Bittert og en anelse ufortjent, men det er ofte forskellen på top og bund i den her verden.
Anderledes forfærdeligt var det seneste nederlag i Rishøj. En kamp mod en direkte konkurrent i bundstriden, som helst skulle vindes, men for alt i verden ikke måtte tabes. Vi havde chancerne derovre, men skarpheden manglede, og viser vel egentlig meget godt udfordringen i, at vi – når bortses Mathias Munk – reelt spiller uden angribere, i denne skadesplagede tid. I den anledning kan det i øvrigt nævnes, at vi fortsat er uden Edo, Tais og Sebastian, som alle trækkes med større eller mindre skader. Uagtet at vi stadig sender elleve kompetente spillere på banen hver gang, så har det naturligvis en betydning, at vi må undvære vores målscorere, plus navne som Burana Saenkham og Martin Nielsen.
Rishøj-kampen bød også på to udvisninger, og dermed karantæne til både Junior Gensø og Rasmus Mariager. Begge røde kort faldt i slutfasen, hvor frustrationerne sad uden på tøjet, og det ubærlige nederlag var en kendsgerning. Alle ved godt, at den slags kort er dumme, og at vi ikke har brug for karantæner i vores nuværende situation. Men spillerne er også mennesker, og de føler noget for både holdet og klubben. Derfor er den slags nok meget logisk, med en smule indblik i sportens psykologi.
Kampen mod KFUM fra Roskilde er hamrende vigtig, men ikke desto mindre meget vanskellig. Vi møder et hold, der er fyldt med selvtillid, og som fortsat jagter muligheden for avancement til 2. division. Senest besejrede sjællænderne vores fynske venner fra Oure, og holder fast i rækkens to øvrige tophold; FC Sydvest og Greve. Vi vil gøre hvad vi kan for at drille dem, og forhåbentlig sætte tre points ind på den slatne røde konto efterfølgende.
Vel mødt!