Optakt: Svær udekamp venter

B1909 skal søndag på langfart, når de røde gæster Ærø og Marstal. En altid vanskelig modstander, særligt på eget græs.
Cheftræner, Kurt Hansen, forudser da også en svær kamp, hvor alle på holdet skal yde maksimalt, hvis nierne skal have noget med hjem fra det sydfynske øhav.
-'Der venter os en svær opgave på Ærø, mod et godt Marstal-hold, som jeg forventer er at finde i toppen af rækken, og som specielt hjemme er meget stærke'.
-'Vi skal forsøge at bygge videre på den pointmæssige gode start, som vi har fået. Vi har søgt og fået marginalerne med, i de første tre kampe, men vi har mange ting der skal arbejdes med. Det bedste har været spillernes attityder og udstråling, som har vist at de vil. Sammen med de individuelle kvaliteter, har det bragt os godt fra land'.
-'Mod Marstal får vi brug for, at alle igen præsterer på højt niveau, hvis vi skal have point med på færgen hjem. Og ét point på øen vil på forhånd være godkendt. Men ingen skal være i tvivl om, at vi imorgen og i alle kampe går efter tre points', lyder det fra Kurt Hansen.
Cheftræneren har udtaget følgende 14 spillere:
Kim Larsen
Søren Jensen
Kristian Olesen
Mikkel Jensen
Mohamad Amin
Emil Thomsen
Jonas Lund
Burana Saenkham
Jonas Thorup
Mathias Munk
Philip Aalykke
Wylly Koffi N' Da Wanna
Alexander Jimenez
Marco Donnerup
Sidstnævnte er tilgang fra ØB, som har trænet med i de seneste uger. Donnerup kan få debut, hvis han kommer på banen i Marstal.