JULEHILSEN FRA FORMANDEN

Kære passive og aktive oldboys medlemmer,
Sæson 2016 er ved at være slut for oldboys bestyrelsen efter et år med 75 års jubilæum som blev fejret i et hyggelig fredags set-up sammen med spillere fra B1913 og passive/ aktive medlemmer. Vi har også i løbet af året afholdt andre gode arrangementer med stor tilmelding fra jer, stor tak for det og for de positive tilbagemeldinger vi får i forbindelse med arrangementerne.
I efteråret har vi traditionen tro haft travlt med afholdelsen af indendørs stævnet i Albani Cup og annoncetegninger i det tilhørende stævne katalog, det er gået rigtig godt.
Vores 2 oldboyshold har begge haft en god sæson med placering i toppen af puljerne, men vi stopper ikke med det, da vinterpausen bruges til indendørsstævner i Albani Cup samt træning hver mandag. Vi havde sidste træningsaften den 19. december og starter op igen den 9. januar. Mandags træningen er en meget hyggelig aften med et kamp set-up "unge mod gamle" - der bliver spillet en god gang bold og der bliver ikke givet ved døren! Resultatet for efteråret blev 4:4 men de gamle vandt samlet på bedre målscore.
Håber i følge lidt med på www.b1909.dk hvor vores suveræne redaktør triller med pennen i velskrevne referater.
Vi er nu gået i gang med planlægningen af kommende generalforsamling som afholdes fredag den 27. januar kl. 18.00 og håber på sædvanlig store tilmelding. Særskilt indbydelse til generalforsamlingen bliver mailet til jer i løbet af kort tid tillige med kontingentopkrævningen for 2017.
Oldboys bestyrelsen ønsker hermed alle en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår og håber vi ses til generalforsamlingen i januar.
Hilsen Formand Klaus