Seniorafdelingen har vokseværk

Et nyoprettet 3. hold er nu en realitet
16-18 unge gutter har besluttet at starte et nyt seniorhold i B1909. De vil fungere som klubbens 3. hold, og selvfølgelig hjælpe resten af klubbens hold i løbet af sæsonen.
Det er virkelig glædeligt at vores seniorafdeling kan byde velkommen til nye medlemmer, specielt set i lyset af en meget dårlig periode, hvor medlemstallet har været nedadgående. Holdet vil træne én gang om ugen, og det vil blive om torsdagen, samtidig som vores andre seniorhold, så vi så hurtigt som muligt kan få dem integreret i klubben.