Go` indsats i Østjylland

B1909 vandt lørdagens opgør over Grenaa IF med 3-2, men må alligevel tage turen ned i GF Fyn Serien, idet De Røde var afhængige af andre holds resultater, hvis 09`erne skulle forblive i DS
B1909 vandt lørdagens udekamp mod Grenaa IF med 3-2, men må alligevel tage turen ned i GF Fyn Serien - Fynsserien. De Røde var afhængige af andre kampes udfald. Holstebro vandt ganske vist overraskende med 2-0 på udebane over FA 2000, men Sundby Boldklub måtte højest opnå uafgjort på hjemmebane mod Lyseng, men amagerkanerne vandt desværre med 2 -1.
Herunder følger kampforløbet af Grenaa IF-B1909:
Så er vi ved at være klar til Kick Off - Grenaa IF-B1909.
De Røde har været spilbestemmende i det første kvarter af opgøret.
Victor Bertelsen har bragt 09’erne foran med 1-0 efter flot opspil - efter 17 minutters spil.
Nicolai Frederiksen med kæmpe chance kort efter, som snittede overliggeren.
Mads Bæk har nettet til 2-0 midt i første halvleg.
Hjemmeholdet har reduceret til 1-2 på et straffespark efter 31 minutters spil.
2-2 ved halvleg på HSM Arena.
Efter ti minutters spil Papa ud - og ind med Djitte Vioux.
Sidstnævnte har scoret til 3-2 efter få minutter på banen - efter et rødt mønster-angreb.
Midtvejs i anden halvleg er 09’erne gang på gang farlige på omstillinger.
Yousef El-Enazi afløser en stærkt spillende, Mads Bæk med et kvarter tilbage.
B1909 vinder 3-2!
