Menu

KB kom op af hatten

image Efter den forrygende gyserkamp mod B1913 så skal De Røde op mod ligeledes blåblusede Kerteminde Boldklub i badebyen
Jesper Kent Mortensen
23. maj 2025 kl. 11:43
B1909 skal en tur til Kerteminde i næste runde af pokalturneringen

Så er der foretaget lodtrækning til næste runde af pokalturneringen - “Oddset pokalen” - og B1909 skal en tur til badebyen Kerteminde og møde den lokale b.oldklub - KB.

Pokalkampen afvikles onsdag den 11. juni kl.18.15 og vi håber, at mange af de røde supportere tager turen til Amandas by.

Selv om opgøret måske ikke kommer til at kunne hamle op med tirsdagens lokalbrag og gyser, hvor B1913 blev sendt hjem fra 3F Gillested Park med et 6-7 nederlag, så skal der nok blive masser af underholdning og Beach Party-stemning med kolde pils og Long Drinks.

Først skal Søren Vie Clausens tropper dog lige have besejret Viby IF på søndag den 25. maj kl. 13 hjemme på Gillestedvej. Vi ses på søndag!🔴⚪️

Luk