Optakt: U19-spiller kan få debut mod Krarup/Espe

Efter midtugens nulløsning i topbraget hjemme mod Kerteminde, skal B1909 igen i kamp på eget græs, når Krarup/Espe lørdag eftermiddag gæster Gillestedvej. Et opgør, der er imødeset med spænding, da hver eneste runde efterhånden er at betragte som pokalkampe, hvor kun sejre tæller.
Det bliver dog næppe nogen let opgave, der venter de røde drenge. Gæsterne kæmper desperat for at holde den berømte bagdel oven vande, og vil derfor gå efter at bringe flest mulige points med hjem til Midtfyn. Krarup/Espes cheftræner, Khaled Saleh, har rød fortid i klubbens talentafdeling, og han har om nogen et særdeles godt kendskab til nierne. Og så vil han naturligvis altid gerne drille sin gamle klub, sådan er gamet jo også. Vi skal med andre ord være helt klar til opgaven, hvis vi vil gøre os forhåbninger om en hjemmesejr!
B1909’s cheftræner, Michael Bjørn Nielsen, har fået lagt midtugens topopgør bag sig, og ser med spænding frem mod lørdagens modstander:
-“Vi måtte som bekendt dele i porten med Kerteminde i vores egen hule, hvilket blot sætter en fed streg under, at Albaniserien stadig er helt tæt. For os ændrer det ingenting, for vi skal stadig forsøge at hente alle tre point i hver eneste kamp. Og så må vi også erkende, at vi skal fodre vores målscorekonto, for den kan blive afgørende i sidste ende”.
-“Der blev arbejdet godt på træningsbanen i torsdagens formiddagstræning, hvor momentum blev sat på dagsorden. Vi vil som hold gerne være gode til at styre momentum igennem hele kampen, så vi sikrer, at vi altid leverer den rigtige energi og ild i vores spil. Og derudover glæder vi os til igen, at må spille på vores egen fine veltrimmede plæne hjemme mod Krarup/Espe”, lyder meldingen fra Michael Bjørn Nielsen.
Daniel Winthers skade fra slutningen af Allesø-kampen driller ham stadig, og han sidder derfor over. Det samme gør spillende assistenttræner, Emil Thomsen, der er fraværende på grund af et Corona-udsat trænerkursus. Og så får Ali Al-Rabiey en hel kamp på reserveholdet.
Modsat er der givet plads til en talentfuld U19-spiller af egen avl, Abekya Yalakanwa, som har trænet med førsteholdstruppen de sidste par uger. Og så er Mads Rodriguez ligeledes udtaget, efter en del kampe på reserveholdet.
B1909 stiller med disse 14 spillere:
Niclas Henriksen
Marco Bertelsen
Christian Jørgensen
Julian Martinsen
Rune Corfitzen
Morten Dyg
Burana Saenkham
Jakob Tonnesen
Jonas Lund
Magnus Rahbek
Jacob Schmidt
Emil Olsen
Mads Rodriguez
Abekya Yalakanwa