Overraskende sejr på Dalum Stadion

B1909`s stærke DS-reserver kom tilbage på sejrskurs onsdag aften, da formstærke Dalum IF blev besejret med 2-1 på "Rema 1000 Park".
Her følger kampens udvikling.
Stillingen er fortsat 0-0 mellem hjemmeholdet, Dalum IF og De Røde efter 10 minutters spil af opgøret i GF Fyn Serien - i daglig tale Fynsserien.
Hjemmeholdets Martin Rvantsov modtager et gult kort efter 18 minutters spil.
Den første halve time har været en yderst jævnbyrdig affære, hvor spillet bølger frem og tilbage mellem de to straffesparksfelter.
Rama Alloufi har fem minutter før pausen bragt B1909 i spidsen på et oplæg fra "Papa".
Stilling: Dalum IF-B1909 0-1.
De to hold er gået til pause. 0-1.
De Rødes føring er lidt overraskende, idet Dalum IF i de sidste fem kampe har hentet fire sejre og en uafgjort.
Men 09’erne har altså villet det anderledes, anført af en stærkt spillende Thomas Broe.
Så er anden halvleg i gang.
Anden halvleg er ligesom første, også en lige kamp, hvor spillet bølger frem og tilbage mellem de to straffesparksfelter.
Dalum IF foretager tre indskiftninger efter pausen i bestræbelserne på at kommet tilbage i kampen, hvor Laust Klindt Sørensen, Mikkel Hoffstedt Rasmussen og Villi Bundsgaard kommer ind i stedet for Martin Rvantsov, Leonardo Han og Lukas Jørgensen, som i anden halvleg pådrager sig et gult kort.
Fjorten minutter før tid giver de friske kræfter pote, da hjemmeholdet tilkendes et straffespark som Bilal Nasser omsætter til en udligning - 1-1.
Fem minutter før tid slår 09`erne tilbage, da Morten Sigvardt servicerer Djitte Vioux, som netter til 2-1.
B1909 vinder således 2-1 på Djitte Vioux’ kampafgørende scoring.
Stærkt af gutterne!